TANDLÆGERNE Skibbroen 5, 6270 Tønder Tel.: 74 72 22 64 E-mail: mail@tandservice.dk
Åbningstiderne:
Mandag og onsdag
800-1700
Tirsdag, torsdag og fredag
800-1430

Tand tips

Gode råd til sundere tænder:

Vi har samlet nogle nyttige råd til, hvordan du passer på dine tænder og dit tandkød. Nogle af dem kan være helt naturlig for dig, hvor andre vil give dig ny viden, du kan bruge i din dagligdag.

Børst dine tænder 2 gange dagligt.
Tandbørstning skal forgår om morgen og aften. Vær opmærksom på at små cirkulære bevægelser giver bedre resultat, og husk at massere overgangen mellem tand og tandkød. En grundig tandbørstning varer omkring 2 minutter.

Systematisk tandbørstning. 
For at ikke glemme nogen tænder, er det en god ide at danne sig en rutine med systematisk tandbørstning. Billede ved siden viser hvordan din rutine kan se ud. Først kan du starte i overkæben, hvor tandbørstning kan starte på ydersiden af tænderne ved punkt 1. Via cirkulære bevægelser fører du tandbørsten langsom hen til punkt 2. Denne cirkulære bevægelse overføres på indersiden af tænderne, og som ses på tegning påføres bevægelsen fra punkt 3 til 4. Tygge flader  børstes på samme måde. Derefter kan du begynde med underkæben på samme måde. 

Brug en blød børste med et lille børstehoved. 
Børstehårene skal være blød til medium, for ikke at skade tand eller tandkød. Lille børstehoved gør det lettere at komme rundt, også om bag ved de bagerste tænder.

Brug tandtråd, tandstikker eller flaskerenser.
Formålet med dette er fjernelse af madrester mellem tænderne, hvor tandbørsten normalt ikke kommer hen. Regelmæssig brug af disse midler, forebygger huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Spørg din behandler hvad der er bedst for dig.

Regelmæssig tandpleje 1-2 gange om året.
Planlægning af intervaller er individuelle, som kan variere mellem 1-2 gange om året. Intervallet kan forkortes efter sygdomsbilledet, hvor vi hjælper dig med at finde det rette interval og tidspunkt.

Rygning. 
Rygning misfarver ikke kun tænderne, men giver også forøget risiko for slimhindeforandringer og paradentose. Her kan du læse mere om rygnings skadelige bivirkninger i mundhulen. 

Være opmærksom på sukker forbrug.
Det er specielt de små mængder fordelt over dagen, du skal være opmærksom på. Små mængder af fx rosiner, sodavand, kiks, sukker i te/kaffe osv. fordelt på en dag, medvirker til vi hele tiden bader tænderne i sukker, som medfører huller.   
 
Være opmærksom på syrlig mad.
Syrlig mad eller læskedrikke som fx appelsiner, citroner, juice osv. kan give syreskader på tænderne. Tændernes stærkeste væv emaljen slides, og giver permanente skader på tænderne. Ligesom sukker, er det specielt de små mængder fordelt over dagen, man helst skal undgå. Begræns derfor forbruget, og børst ikke tænder lige efter indtagelse af syrlige varer, men skyl hellere med et glas vand, eller noget andet neutraliserende som vil sænke pH.